Nyt på MichaelV.dk
   
   

Frederiksberg skal også være et godt sted for de yngste borgere. Det betyder, at vi skal sikre gode forhold både i daginstitutionerne, i børnehaverne, i skolerne, i SFOerne og i klubberne. Men en ting er god vilje — noget andet er benhårde prioriteringer. Jeg vil arbejde for, at vi gør op med års besparelser og virkelig prioriterer børne– og ungeområdet.

For at sikre de nye generationer den bedste start i livet, vil jeg derfor arbejde for, at alderen for overgang fra vuggestuer til børnehave skal ske, når barnet fylder tre år. Vi skal have sikret to–lærer–ordninger i de mindste klasser i folkeskolerne — og særligt med fokus på fagene dansk og matematik. Og så skal vi arbejde for gratis økologisk skolemad i skolerne, fordi det er dokumenteret, at en ordentlig frokost er helt afgørende for børns indlæringsevne.

Kort sagt:
  • Børnehavealderen skal være 3 år
  • Flere to–lærer–ordninger i folkeskolens mindste klasser
  • Gratis, økologisk og sund skolemad på Frederiksbergs skoler