Frederiksberg er pr. indbygger landets største studieby. Det forpligter, fordi vi skal sikre gode forhold for de studerende, også når den ikke står på studier og bøger. Derfor vil jeg arbejde for et studiehus/spillested oppe omkring Kilen (ved Fasanvej Metrostation). Man kan forestille sig en scene, hvor nye bands kan komme og spille, og hvor frivillige kræfter kan tage del i arbejdet.
Som studerende er det ikke ligefrem penge, man nødvendigvis har flest af. Derfor skal der være flere studierabatter. Jeg foreslår, at der kommer studierabat i svømmehallen svarende til den rabat, der i dag er for de 15–25 årige.
Kort sagt:
- Flere udendørskoncerter på Frederiksberg
- Nyt studiehus og spillested omkring Kilen
- Studierabat i svømmehallen




















