Den lokale rådmand og folketingskandidat Michael Vindfeldt fik et fint lokalt valg og blev nr. 2 på den socialdemokratiske liste efter den kommende statsminister Helle Thorning-Schmidt. Imidlertid rakte det ikke til valg i storkredsen, da S. samlet gik tilbage og da Michael Vindfeldt ikke fik tilstrækkeligt med stemmer i København og på Amager. Michael Vindfeldt fik i alt næste 800 stemmer til valget.
”Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor og varm tak til alle de borgere, der har stemt på mig og for en ny regering. Det vigtigste for mig er nu, at vi har et nyt flertal i Danmark og snart en ny statsminister. Jeg er ked af, at jeg ikke denne gang kunne blive Frederiksberg lokale stemme i Folketinget, men hvis Frederiksberg skal have en lokal socialdemokrat valgt næste gang, kræver det at endnu flere lokale borgere bakker op om Frederiksberg-kandidaten. Den kamp begynder allerede nu.” udtaler Michael Vindfeldt (S).
Michael Vindfeldt fortsætter efter valget i kommunalbestyrelsen som rådmand og politisk ordfører. Michael Vindfeldt blev folketingskandidat, da tidl. minister Pia Gjellerup trak sig fra Folketinget i 2007.
For yderligere info kontakt Michael Vindfeldt på 26566383.





















