Jeg blev genvalgt til Frederiksberg Kommunalbestyrelse med 532 personlige stemmer, og således på det socialdemokratiske mandat nr. 3 ud af 6. Socialdemokratiet gik frem fra 5 til 6 mandater, og selvom det ikke lykkedes at vælte de konservative i denne omgang, viser valget, at der er grobund for et stærkere socialdemokrati på Frederiksberg. Det vil den nye gruppe knokle for de kommende fire år.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de borgere, der har stemt på mig. Jeg er dybt taknemmlig for det fine resultat og jeg vil knokle de næste fire år for at leve op til den tillid, så mange har vist mig. Jeg vil også sige tak til alle, der har givet en hånd med - uden jer havde vi aldrig fået så godt et valg. For fremtiden vil man på denne hjemmeside kunne følge med i mit politiske arbejde i kommunalbestyrelsen og som folketingskandidat i Københavns storkreds. Såfremt man har spørgsmål eller sager, som jeg måske kan tage op, er man fortsat meget velkommen til at kontakte mig.
MVH
Michael Vindfeldt,
medlem af kommunalbestyrelsen (A)





















