Når man taler med folk om Frederiksberg, får man ofte indtrykket af, at Frederiksberg for mange står for noget borgerligt, noget asocialt og noget eksklusivt. Ord som Vatikanstaten, velhaverenklaven og Københavns Beverly Hills er der nok mange, der forbinder med den grønne by, her midt i det store København.

Men for mig er Frederiksberg meget mere end store villaer, palæejendomme med udsigt over søerne og 8 værelses-lejligheder. For mig er Frederiksberg en grøn by, hvor der skal være plads til og brug for alle. Derfor vil jeg kæmpe mod opdelingen af byen, og derfor vil jeg kæmpe for et socialt mangfoldigt og miljømæssigt bæredygtigt Frederiksberg.

Det kræver dog, at vi styrker vores folkeskoler, så alle børn får de bedste muligheder i livet. Uanset om man kommer fra en familie med villa, Volvo og vovhund eller fra en familie med en enlig forsørger i lejebolig, som må vende hver en skilling for at få tilværelsen til at hænge sammen.

Frederiksberg er for mig billedet på en moderne storby, hvor borgerne forventer, at vi har alt. Biograf, cafeer, teatre, gode skoler, gode daginstitutioner, gode plejehjem. Parker, grønne åndehuller, cykelstier og grønne stier. Vi vil have alt her på vores Frederiksberg — men vi skal passe på, at Frederiksberg ikke kun bliver for de ressourcestærke. Vi skal have et Frederiksberg med plads til alle, og vi skal have et stærkt fællesskab, hvor det at bo på Frederiksberg ikke har noget med at være borgerlig, asocial eller eksklusiv at gøre, men det at bo på Frederiksberg er et ønske om at være en del af fællesskabet på Frederiksberg. Et sted hvor vi bekymrer os om hinanden.